FODTERAPEUT
Laserterapi og magnetterapi til fodterapeuter
Udvid dine behandlingsmuligheder
Som fodterapeut hjælper du hver dag mennesker med smerter og udfordringer i fødder og underben. Mange patienter oplever gener som hælsmerter, irritation af sener, overbelastningsskader, artrose, arvæv eller sårproblematikker, hvor en målrettet behandlingsindsats kan være med til at forbedre deres funktion og livskvalitet. Desuden tillægges fodterapeuter mere ansvar i den nye Sundhedsreform.
MLS®-laserterapi og ELF-magnetterapi kan anvendes som et supplement til den eksisterende behandling og indgå som en del af et samlet behandlingsforløb, når det vurderes fagligt relevant.
Fodterapeutskolen i København – fremtidens fodterapeuter kan laserbehandle
MLS laserterapi er både EU MDR certificeret, og klinisk veldokumenteret, og med udsigten til flere opgaver til de danske fodterapeuter, har Fodterapeutskolen i København inddraget MLS laserterapi i uddannelsesforløbet. Fra 2026 er MLS laserterapi på skoleskemaet, og vil indgå som en vigtig del af uddannelsen.
Et værdifuldt supplement i klinikken
Laserterapi og magnetterapi kan integreres i den daglige drift uden at ændre på dine eksisterende behandlingsrutiner. Mange behandlinger kan udføres samtidig med, at du varetager andre kliniske opgaver, hvilket kan bidrage til en effektiv udnyttelse af din tid.
Teknologierne kan anvendes som supplement ved en række muskel-, sene- og ledrelaterede problemstillinger samt ved udvalgte postoperative og vævsrelaterede forløb, afhængigt af den enkelte patients behov.
MLS®-laserterapi
MLS®-laserterapi anvender synkront pulserende laserlys med det formål at understøtte kroppens naturlige biologiske processer.
Forskning peger på, at laserterapi kan bidrage til blandt andet:
- lindring af smerter
- reduktion af ødem i relevante tilfælde
- understøttelse af vævsheling
- forbedring af funktion som led i et samlet behandlingsforløb
Behandling bør altid baseres på en individuel faglig vurdering.
ELF-magnetterapi
ELF-magnetterapi anvender lavfrekvente pulserende magnetfelter og kan indgå som supplement i behandlingen af udvalgte muskel- og skeletrelaterede problemstillinger.
Teknologien anvendes i mange klinikker som en del af et tværfagligt behandlingsforløb og kan kombineres med øvrige behandlingsformer.
Dokumenteret teknologi
MLS®-laser og ASA’s magnetterapisystemer er udviklet med fokus på klinisk anvendelse og understøttes af en omfattende mængde videnskabelig litteratur.
Her finder du publikationer, kliniske studier og oversigtsartikler om teknologierne:
https://www.asalaser.com/en/research-training
Skånsom behandling – også for behandleren
Som fodterapeut er du afhængig af dine hænder. Laser- og magnetterapi kan være et værdifuldt supplement til de manuelle behandlingsteknikker og bidrage til en mere varieret arbejdsdag med mindre fysisk belastning.
Samtidig giver teknologierne mulighed for at tilbyde patienter et bredere behandlingsforløb, når det er fagligt relevant.
Til hvilke patienter?
Laserterapi og magnetterapi kan indgå som supplement ved en række problemstillinger, blandt andet:
- hælsmerter og hælspore
- irritation af sener
- overbelastningsskader
- muskel- og senelidelser
- artrose
- postoperative forløb
- udvalgte sårforløb, hvor behandlingen vurderes relevant
Den konkrete behandling planlægges altid ud fra patientens individuelle situation og gældende kliniske retningslinjer.